Her sad jeg i min bedste "det er morgen, jeg har tømmermænd og verden er noget lort" tåge, og tænkte: Næææh, der er jo slet ikke noget politisk hejs at skrive om idag! What the fuck?! Er verden gået i stykker, har jeg ikke noget at brokke mig over?
Men nej.
Fordi så tjekker man Politikens hjemmeside, og stener rundt i et par timer, og falder over nyheden om at en fjortenårig er blevet anholdt, for at køre 180 i timen på en landevej i random bil. Jeg tror vi alle sammen godt kan blive enige om at en fjortenårig (eller nogen anden for den sags skyld) skal ligge og drøne rundt med 180 i timen. Helt enige, det må man ikke, det er pisse farligt, slut færdig. Men er løsningen at smide ungen i fængsel?
Jeg er sådan set lidt ligeglad med hvad den kriminelle lavalder er. Om den er fjorten eller femten, gør for mig at se ikke den store forskel, vi snakker altså stadig børn her, hvad enten du er fyldt det ene eller det andet. Og en på tretten kan jo lige så vel nakke en bil og køre rundt i den, som en på fjorten. Så hvad så? Skal vi sætte lavalderen ned til tre? Jeg vil skyde på at en treårig ikke kan lave så meget ravarge, så det må vel være meget fair, right?
Nej for helvede! Det løser jo ikke fucking problemet. Problemet ligger i at der er nogle unge mennesker derude, som har det pisse dårligt, og som ikke kan finde anden måde at komme ud med deres had til verden, end ved at gøre snotdumme ting. Det hjælper jo ikke på noget at smide dem i fængsel, det eneste der kommer til at ske er at de A) Får pisse svært ved at klare sig i samfundet bag efter fordi de ligesom er blevet stemplet som kriminelle, og B) At de lige pludselig får omgang med en masse andre kriminelle, nogle der sikkert har gjort endnu værre ting, og kan lære dem hvordan de gør endnu værre ting. Lyder det som en skide god ide?
Min pointe er, det hjælper ikke en skid at smide dem i fængsel. Det der hjælper er sjovt nok at prøve at HJÆLPE de her mennesker, for man gør bare ikke sådan noget uden grund. Det er det helt samme som pædofili-debatten om igen, det hjælper ikke at bare sidde med en løftet pegefinger og være fordømmende, smide dem i fængsel og håbe på at de lærer af det. Nogen er nødt til at gøre en indsats, for at de her mennesker kan få et bedre liv og en bedre måde at håndtere tingene på. For fanden, vi snakker om børn her, de fatter jo ikke engang konsekvensen af hvad de laver!
Jeg kan levende forestille mig at der sidder nogle mennesker derude, og klapper i deres små fede hænder fordi vi nu kan slippe af med alle de der frygtelige unge mennesker der bare laver kriminalitet og slår gamle damer ned på gaden. Ja hurra! Vi kan smide dem ind et sted hvor de ikke er til gene for dig og mig i x antal måneder, men vi gør sgu da ikke noget for dem! Vi løser - som sædvanlig - ikke problemet, vi gemmer det bare væk fra offentligheden og lader som om at det ophører med at eksisterer.
Whoop-dee-fucking-doo.
torsdag den 1. juli 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

+ Det sker at folk, der har været i fængsel, ender med at komme ud og lave rigtig hårdkogt kriminalitet, fordi de kommer i kontakt med alle de forkerte mennesker i spjældet.
SvarSletAltså gør vi bare problemet større ved at smide folk i spjældet i stedet for at hjælpe.