Trusler

Jeg har nu boet i Albertslund i fjorten dage, og på de fjorten dage er jeg så blevet truet intet mindre end tre gange. Godt så. Fair nok. Folk herude på Vestegnen har åbenbart et MEGET intensivt had til "alternative individer", som i: Folk med mærkeligt hår. Eller, det er det jeg tolker det som. Retards.

Min søster synes at løsningen på problemet er at jeg begynder at træne MEGA meget så jeg kan smadre hele verden, just in case. Alternativt at jeg får noget normalt hår, holder op med at gå med punker jakken og generelt toner mig selv gevaldigt ned. Det er de to muligheder der er, forbeholdt at jeg ikke har lyst til at ende på skadestuen indenfor den næste måned.

Har jeg tænkt mig at gøre det?

Absolut ikke. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget som helst. For hvis jeg gør noget, hvad enten det er at bruge mega meget af min fritid på at træne, eller bruge cirka femten sekunder på at pille piercinger ud, så er det stadig mig der gør en indsats fordi verden er besat af idioter. Det vil sige: Jeg føjer dem. På den ene eller den anden måde. Ikke om jeg gider altså, hvis I vil slås så kan I komme og slås, og hvis I smadrer mit ansigt, så gør I bare det. Go for it, seriously, I dare you.

Verden er besat af idioter, og hvis man først begynder at føje dem, så har man allerede tabt. Også selvom man føjer dem ved at ta sine forholdsregler når man går ud klokken ti om aftenen. I wont do it. Seriously, jeg nægter at gøre det. Så vil jeg vitterligt hellere ende i en hospitalsseng, end jeg gider at rette ind til højre efter hvad verdens idioter mener er rigtigt.

Hvis der kommer en dag uden Dagens Had, er det med al sandsynlighed fordi jeg reelt set har fået tæv. Det er okay. Det skal nok gå. Jeg kan lappes sammen igen.

Min pointe er, jeg nægter at rette ind til højre. Hvis de vil slås så er det dem der vil slås, og jeg burde ikke skulle ta nogen som helst form for forholdsregler bare for at være i live, ergo nægter jeg at gøre det. Så vil jeg hellere slås ned.

Mit gæt er at jeg har fået tæv indenfor en måned. Husk at sende mig blomster, så bliver jeg pisse glad.

Ud over random retards på åben gade, er der også random retards på nettet. Jeg har nemlig fået min helt egen lille bedårende "fanklub" af højreorienterede ekstremister der sender mig e-mails om at de håber at jeg dør. Det er rimelig sjovt fordi det er så useriøst som noget kan være, og jeg vil skyde dem til at være cirka fjorten år gamle. I hvert fald mentalt. Seriøst, hvem sender hate-mails til folk i dagens Danmark? Cåhm åhn, det er sgu da sjovt for helvede!

Så hvis ikke random idioter på gaden slår mig ned, så er venter en fascist på chancen for at slå mig ihjel! Hep-hey! Jeg bukker, takker og nejer. I reder min dag med idioti, det gør I virkelig.

Når jeg eventually har fået tæv af random retards vil jeg poste, med meget stor glæde, denne sang endnu engang:

http://www.youtube.com/watch?v=w8KQmps-Sog

Og så vil jeg lige sende en opfordring til folket: Kender du nogen som du synes burde læse denne blog? Så send den til dem. Jeg gav i sin tid forbud mod at videregive den under nogle omstændigheder, nu opfordrer jeg til det modsatte. Få den ud til alle de retarderede mennesker, giv den videre, send, post, don't care.

Mere had til folket i morgen. Nu skal jeg være fuld.