Dagens Had - Selvhad

Jeg har fulgt denne her blog på Blackmarket, og jeg vil selvfølgelig være et sødt og bedårende menneske og lade være med at nævne hvilken blog det er, men jeg er sikker på at selv I fuck-tards der læser det her, har stødt på den i ny og næ, og sikkert også godt kan huske den. Evidently er det en jeg kender der skriver denne famøse blog, og hun skriver hver evig eneste dag, og jeg følger med i den, fordi hun er en ven, og så synes jeg da at man skal følge med i hvad der sker i folks fucking liv.

Nu overvejer jeg i ramme alvor og seriøsitet at slette mit abonnement til hendes blogs. Helt seriøst, jeg har aldrig, aldrig, ALDRIG hørt et menneske der kunne whine-bitche-tude så fucking meget som hun fucking kan. Det er hver dag, og det er det samme hver eneste fuck-forpulede fucking dag.

Det hun whiner over er at hun er grim. Og fed. Og bla bla fucking bla boo-hoo. Vi whiner alle sammen over at vi er nederen mennesker engang imellem, men at dedikere hele sin blog, hver eneste fucking dag, til at nedgradere sig selv til andenrangsmenneske fordi man ikke er med i fucking Top Model, det er jo bare... TRÆTTENDE!

Nu er det her jo altså også et menneske jeg kender, og jeg har adskillige gange prøvet at komme med opmuntrende kommentarer til hende om hendes udseende og væremåde. Men seriøst, jeg er negativt indstillet, men det her er fucking ekstremt jo. Det er grotesk, perverst og gennemført trættende at høre på.

Derfor, for dagens had går selvfølgelig ikke bare til et specifikt menneske der er bygget af fucking nederenhed, vil jeg nu skrive helt præcist hvad jeg synes om jer selvhadende emotyper der sidder derude og skærer i jer selv, fordi I har en eller anden forvrænget ide om at I ikke er pæne fucking nok.

I er trættende. Seriøst, trættende. Ingen gider at høre på jer. I er små, belastende elementer i vores andres hverdag, og I gir mig en intensiv lyst til at - endnu engang - at prøve at få verden til at begå kollektivt selvmord, bare fordi det ville ta jer med i faldet, og det ville faktisk være det hele fucking værd.

Det der er så trættende ved denne gruppe af mennesker er, at du kan ikke sige noget til dem. Du får seriøse svinere smidt i hovedet hvis du prøver at pointere deres gode (læses= Moderat mindre nederen) sider, for så er du da også bare idiot at du ikke kan se hvor fucking klamme de er. HOLD NU KÆFT FOR HELVEDE! Ta et kompliment, og lad være med at være sådan en fucking bitch about it. Og hvis du virkelig synes at livet er så hårdt og uretfærdigt, og du er sådan et nederen menneske, hvorfor går du så ikke ud og begår selvmord? Helt seriøst, hvad er formålet med at leve hvis man er indstillet på at hade sig selv?

Jeg hader meget, og jeg hader som saltsyre, virkelig virkelig intensivt. Men jeg hader ikke mig selv (hele tiden), og jeg hader ikke livet per definition uanset hvad fanden der sker i det. Jeg kan være meget meget træt af livet, og jeg kan være meget meget træt af de mennesker der er i livet, jeg kan hade andre mennesker virkelig intensivt, men hvis jeg lå inde med så stort et selvhad som i emo-prinsesser gør, så havde jeg altså skudt mig selv for længe siden. For what's the fucking point?

Hvad er pointen i at gå igennem livet og bare hade på sig selv? Jeg siger ikke at man skal være en selvoptaget narrøv der elsker sig selv mere end alle andre mennesker, det synes jeg jo også er pisse fucking nederen, og den slags mennesker må også meget gerne begå kollektivt selvmord og befri os andre dødelige fra dem, men er det da helt u-fucking-muligt at finde en gylden mellemvej? Er det ikke muligt at fungere bare nogenlunde normalt og uden at gi mig permanente spasmer i ansigtet hver gang jeg snakker med dig/jer?

Basically er det jeg prøver på at sige: Skru ned for dit fucking selvhad din fucking tudeprinsesse, hold op med at sidde og skære i dig selv fordi du er grim/dum/fed/fucking nederen, hold op med at være så indstillet på at du er det, og bare... HOLD NU KÆFT! Altså... Ingen gider sgu da at høre om din fucking ynkelige eksistens alligevel, hvis det eneste du kan er at sidde og svine dig selv på daglig basis. Bliv et gladere menneske, eller gå ud og skyd dig selv. Seriously, det er to relativt nemme valgmuligheder, det er ikke så fucking svært.

Enten vil du leve, og rent faktisk leve livet, eller også vil du bare være et hadefuldt nederenhedsbygget menneske, og dø. Vælg en. I don't give a fuck, bare du vælger en. Kombi'er er ikke tilladt. Luk røven.

In other news... Så har jeg endelig fået klippet mine sider ned igen, til et niveau hvor de er ophørt med at eksistere, og har et intensivt behov for at udradere folk fra min verden. Fuck af. Nu.

Overvejer stærkt om jeg skal begynde at smide dagens had op på BM også, det kunne jo faktisk være relativt underholdende, på den anden side set gider jeg faktisk ikke høre folks latterlige ligegyldige fucking meninger om mit fucking had.

Fuck count of the day: 28... Hold kæft det er fucking lameass altså.

Dagens gøremål fra mig til dig: Hop ud fra en bro.

Og lige en sidste reminder til folket: Jeg hader jer. Alle sammen. Intensivt. Bare fordi denne her blog handlede om at DU skulle holde mere af din sørgelige eksistens, betyder det ikke at JEG skal holde mere af din sørgelige eksistens.