Nu har jeg prøvet en femten-tyve gange at vende det her til noget intensivt surt "jeg hader dig og din mor og resten af verden" agtigt, men det lykkes ikke rigtigt. Jeg er bare... deprimeret. Og ynkelig. Og jeg savner dig pisse meget.
Jeg vil hele tiden skrive "og det er da godt nok også bare pishamrende irriterende", men jeg orker det faktisk ikke. Orker ikke engang at være sur på verden lige nu.
Kat kommer over om lidt og ynker med mig. <3
Nåh, men for lige at skrive om noget andet, så gik mit forsøg igår ganske udmærket. Jeg kan huske at jeg har talt med indtil flere i løbet af aftenen. Jeg kan ikke huske om hvad. Jeg vågnede op i min seng i morges. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom derhen. Jeg har en fin lille samling af ølflasker over det hele. Jeg kan huske at ha drukket cirka en.
Med andre ord, min hjerne gik i kemisk overload af sjove piller, alkohol og insane mængder kaffe. Jeg husker intet, hvis jeg har sagt eller gjort noget dumt så... Er jeg egentlig relativt ligeglad, life goes on, og jeg har sikkert gjort dummere/værre.
Mit internet kører lige nu så langsomt at jeg ikke engang kan loade youtubes startside. Det var da alligevel... ualmindeligt irriterende når nu jeg skal sidde og høre depri tude musik.
Bedst af alt, og dagens glansnummer: Jeg har sagt ja til at ta på arbejde i morgen, jeg har ikke fået det der minder om ordentlig søvn i nat, og jeg er piss-ass drunk lige nu. Hvorfor er jeg sådan?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar