tirsdag den 22. juni 2010

Had til Folket

Nogen har efterspurgt det, nogen har ligefrem savnet det. Mit intensive had til verden og dens latterlige befolkning af mennesker. Så jeg kan glædeligt meddele at den hermed er tilbage i kick-started version, med nye dimensioner af had til idioter. Og idioter, dem er der fandme mange af. Denne her blog bliver en meget lang vred rant, om mit intensive nyfundne had til visse instanser i livet. Derudover bliver det et eksperiment. Helt præcis hvor mange gange kan man få sat ordet fuck, i alle dets bøjninger, ind i en blog?

Jeg er SÅ træt af fucking idioter. Jeg er træt af mænd, og deres latterlige mangel på kommunikationsevne og overdrevne tiltro til at de kan tillade sig just about fucking everything. Det er en bestemt type af latterlige hankønsvæsner jeg taler om her, det er dem der udgiver sig for at være fyldt atten, men i virkeligheden er cirka tolv år gamle. Det er dem, du kender dem godt, de er ikke dumme, de er bare fucking nederen. Alting er på deres fucking præmisser. Du er rundt regnet lige så brugbar som en fucking lolitadukke. Og nej, de er nemlig ikke dumme, for de ved fandme godt hvad de laver, de fucking fucks, de ved det udmærket godt. De ved udmærket godt at de får os - os værende kvinder - til at få følelser for dem, og så er de ude af vagten like fucking this. Så skal man bare forstå at det er en der er fjollet og at det er ens egen skyld, for de har jo aldrig lovet en noget. Nej, det er helt korrekt. Men jeg er ikke din fucking bolledukke, og du kan ikke bare hive mig frem når det passer dig, din fucking narrøv.

For det første har jeg sjovt nok også nogle fucking behov, følelsesmæssige som fysiske. Jeg gider ikke kun ha sex når du gider at ha sex, din fucking fede idiot, og jeg gider ikke kun være sammen med dig når det passer dig. Det du muligvis har glemt i din latterlige eksistens, er, at jeg rent faktisk er et ægte levende fucking menneske. Det er ikke så svært at forstå, verden drejer sig ikke kun om dig, og andre mennesker EKSISTERER rent faktisk. Også selvom du umiddelbart anerkender dem som værende mindre værd end dig, din fucking fede idiot, så eksisterer vi altså fucking stadig. Og vi vil faktisk gerne fucking behandles som om at vi er i live og ikke et eller andet stykke fucking legetøj du kan ta frem når det passer dig.

Jeg burde ha skrevet det her i morges, da jeg var UALMINDELIGT sur og tvær, men jeg har desværre brugt hele dagen på at være på arbejde og smilende og glad, eller, forgivet at være det, ergo er der blevet lagt en minimal dæmper på mit bitterheds niveau, men det skal fanden-fuck-me ikke forhindre mig i at skrive. Jeg skal bare lige ha gang i en hel nats frustrationer igen, så er jeg godt kørende. FUCK DIG!

Fuck dig så fucking meget, din selvoptagede, latterlige, spasseragtige, fuck-forpulede røv af en mand. Hvem fanden tror du du er? Og hvem fuck tror du jeg er? Jeg er der bare, når det er belejligt. Fuck dig.

En ting er helt sikkert, jeg gider overhovedet ikke det her pis mere. Så vil jeg ærligt talt hellere gå i fucking cølibat, end jeg gider det her fucking pis. Grow the fuck up, vi kan snakke om det når du er blevet fem år ældre, og jeg er blevet fem år yngre. Så kan det være vi er på nogenlunde samme niveau. Indtil da, fucking dø og brænd, og gør det allervenligst alene.

Enten så er det her noget for dig, så betyder jeg rent faktisk noget for dig, ellers kan du umiddelbart bare skride. Jeg gider ikke skulle stå til rådighed når det passer dig, og jeg gider SLET ikke at det skal være på denne her fuck-forpulede latterlige måde, hvor du bare styrer hele showet og jeg nikker og smiler. Så ta dig fucking sammen, og bare... FUCK DIG altså. ARGH!

Jeg har aldrig i hele mit liv, mødt et menneske der kunne pisse mig noget så inderligt af som du kan. ALDRIG. Og jeg har fandme mødt mange nederen mennesker i min tid, men der er relativt langt imellem dem jeg regner for at være af betydning, der pisser mig så meget af som du gør. Fucking fede idiot, altså. Du er... Så provokerende, så-så-så... ARGH! Bare argh, jeg vil umiddelbart hellere gi dig et fucking nakkeskud end noget andet, og det ville i øvrigt også være fucking fair!

Du betød rent faktisk noget for mig, og det gør du et eller andet sted stadig, men fuck dig altså, jeg gider ikke det her pis. Enten vil du noget, eller også vil du fucking ikke. Og det virker som om at det vil du ikke, fint, så fuck fucking af. Ikke at vi aldrig skal ses igen, du skal bare ikke være såadn en fuck-forpulet narrefisse overfor mig altså. Det er lige præcis det du er, fucking narrefisse. Du burde få det fucking tatoveret i panden.




Okay... Nu har jeg det moderat bedre.

Coming up: Jeg lavede engang en blog der hed dumflade til folket. Dette var en lang liste over ting folk gjorde jeg synes de havde fortjent en dumflad for. Jeg endte med at slette den, fordi folk tog den som et fucking debatoplæg, hvad det ikke var, det var bare min intensive vrede til folket, smidt lige i synet på dem. Dengang skrev jeg den på BM, men nu kommer der en ny revideret version, kaldet Nakkeskud til Folket. Nu med mere vrede og mere had til fucking idioter.

Jeg hader jer alle sammen, og hvis I vil gøre mig glade går I ud og begår fucking kollektivt selvmord. Fuck jer så fucking meget i fuck-forpulede latterlige hankønsvæsner! Fuck fuck fuck!

Fuck count of the day: 46 (tror jeg, tæl selv fucking efter hvis det betyder så fucking meget for dig).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar