Det er meningen at jeg skal skrive et eller andet vredt og bittert, et eller andet "jeg hader verden" agtigt. Problemet er at jeg nok ikke hader verden så fandens meget lige for tiden. Forstå mig ret, jeg hader stadig samtlige personer i den siddende regering, plus adskillige fra oppositionen, jeg hader intensivt folk der er idioter (og dem er der virkelig mange af), jeg hader Anne for at gi min gamle blog ud til folk den ikke rager, jeg hader en fandens masse ting. Men jeg gider ikke skrive om det, for jeg er ikke særligt bitter. Jeg har alt for travlt med at pakke ud og være lallet.
Idag har jeg drukket øl. Det er... Måske ikke skide smart, men det var da i hvert fald hyggeligt. Fik drukket tre øl på Simons regning, og nu sidder jeg så i min seng og skriver denne fantastiske intetsigende blog, mens han ligger og sover ved siden af. Der er nu noget over det der øl noget. Noget gyldent og romantisk, at drikke en kold øl i sommervarmen og når man lige har flyttet og næsten fået pakket alt sit lort ud. Jeg mangler stadig at lægge lagen på sengen, hvad er forstyrrende, men det er en detalje.
Men ja jeg drak altså tre øl, og nu har jeg dårlig samvittighed overfor stakkels Jan, for på mandag bliver jeg nødt til at sige "Jeg drak tre øl i weekenden". Men det bliver altså ikke noget til flere dages/ugers/måneders druk i træk. Det gør det ikke. Det skulle bare være en stille hyggestund og afslapning på et højere plan. Men jeg har det stadig dårligt med det, jeg kunne lige så godt ha drukket cola.
Jeg håber at jeg kan drikke lidt til min indflytterfest, som jeg har magtet at fucke totalt op. Nogle af dem jeg allerhelst ville se, det værende sig Nana og Mike, kan ikke komme fordi jeg failede i datoen. Det er virkelig fail på et højere plan. Jeg skulle huske en dato, og jeg magtede det ikke. Til gengæld har Dalle lovet at komme medbringende frisbee, og så satser jeg på at kunne bruge dagen på at glo på ham og Johan der ter sig åndssvage for at fange førnævnte frisbee.
Jeg savner... Mærkelige ting... Irriterende ting... Irriterende mennesker, nok nærmere. Det er i sig selv ret irriterende, og det er trættende på et helt nyt plan. Jeg gider ikke at savne nogen, men det gør jeg. Jeg er bare denne smiley: >______________<
Lidt frustreret og lidt trættende. Og meget træt. Jeg burde nok sove. Så med andre ord, det vil jeg forsøge at gøre. Men jeg vil tænke inden jeg sover. På irriterende ting og irriterende mennesker. Fuck damnit altså.
fredag den 18. juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar